Lørdag d. 25. februar satte vi os ned og så My Sisters Keeper fra 2009, der er flere kendte navne på rollelisten bl.a. Cameron Dias, Abigale Breslin og Alec Baldwin. Kort sagt så omhandler filmen en familie bestående af mor, far, storebror, syge storesøster og sidst designerbarnet der er født, kun for at skulle redde sin søsters liv. Designerbarnet vælger at gøre oprør mod den udnyttelse, hendes krop bliver udsat for, hun opsøger en advokat for at få bekræftet sine rettigheder til sin egen krop.
Vi er begge to enige om at det er en god film, en film med indhold, men samtidig så er den gjort mere letfordøjelig, så stort set alle kan være med. Selvom filmen omhandler et meget trist emne, så er det ikke en deprimerende film, lyspunkterne bliver fremhævet, uden at filmen bliver en typisk fairytale fortælling med happy ending.
I slutningen af filmer, kommer det frem, at det egentlig er den syge søster, der har bedt sin lillesøster om at sige fra, så hun kan få lov at dø, hun er ked af al den opmærksomhed hun tager fra de andre medlemmer i sin familie, samt er hun udmattet over den kamp, hun har haft med sin sygdom.
Kærligheden er også repræsenteret på forskellige måder, den kærlighed der er mellem forældrene, og hvordan deres barns sygdom påvirker den, men den syge datter når også selv at opleve kærligheden med en ligeværdig en i samme situation som hende selv.
Det er helt sikkert en film som vi vil anbefale andre at se, det er en film med indhold og et budskab, men man kan samtidig koble hjernen fra og se den kun ud fra et "underholdningsperspektiv"